Gert Nielsen A/S, der årligt leverer kød for et trecifret millionbeløb til storkøkkener, kantiner, restauranter og andre kvalitetsbevidste kunder har sammen med NORRIQ skiftet deres tidligere ERP-system ud med en ny løsning, baseret på Microsoft Dynamics NAV. Det startede med, at firmaets serverhardware stod for udskiftning, og så var det ved samme lejlighed naturligt at tjekke op på softwaren. Der ville blive brug for nogle flere licenser til det otte år gamle system, og det ville også blive nødvendigt at foretage nogle specialtilpasninger, som muligvis ikke engang ville komme til at fungere optimalt.
”Sporing er alfa og omega for os. Alle fødevarevirksomheder kommer af og til ud for at skulle tilbagekalde nogle varer af hensyn til forbrugernes sikkerhed. Også vi,” forklarer driftschef Martin Nielsen. Når det sker er det med at holde tungen lige i munden. Man skal lynhurtigt finde ud af, hvad man har produceret ud af den råvare, der tilbagekaldes, og man skal finde ud af, hvor produkterne er leveret.
Hvis der opstår usikkerhed, kan man være tvunget til at kalde for mange færdigvarer hjem til destruktion. Og måske skal man søge i flere forskellige dokumentationssystemer for med sikkerhed at finde det hele.
”Med løsningen fra NORRIQ har vi fået integreret hele vores kæde fra indkøb og produktion til salg og levering i ét system, så vi kan spore det enkelte produkt hurtigt og præcist. I forbindelse med indføring af det nye system lavede jeg en cost-benefit-analyse, som viste, at det nye system sparer os for 75-80.000 kroner årligt i sporingsomkostninger,” fortæller Martin Nielsen.
Disse fordele kunne Gert Nielsen A/S måske også have opnået ved at få programmeret videre på deres eksisterende system, men ifølge Martin Nielsen ville det faktisk have kostet mere end det nye system inklusiv den skræddersyede løsning. Og det nye system byder på flere fordele.
”Nu kan vi operere med flere roller, så den enkelte medarbejder kun har adgang til præcis de funktioner, som han skal bruge. Det øger effektiviteten og sikkerheden på samme tid. Sælgeren er jo glad, hvis bare han kan se varekataloget og lagerstatus og så oprette ordrer, mens økonomifolkene skal kunne trække avancerede rapporter, og direktøren skal have et hurtigt grafisk overblik. Alt det har vi nu fået", fortæller Martin Nielsen. Og det stopper ikke der. Løsningen fra NORRIQ er fuldt integreret med Word, Excel og alle de andre programmer, som dagligt bruges overalt i organisationen. Og systemet kan tilgås med mobile enheder, hvilket især er en fordel for sælgerne, der kan ekspedere ordrerne direkte, mens de sidder hos kunden, når blot de er online.
”Jeg oplever, at vi sammen med NORRIQ har fået et fremtidssikret system. Selvfølgelig skal systemet justeres undervejs i takt med, at virksomheden udvikler sig, men med vores nye hardware og løsningen fra NORRIQ, har vi fået bygget den motor, der skal til, hvis vi vil indfri vores ambitioner,” siger Martin Nielsen til slut.
(Denne case blev bragt i Berlingske Tidende via et indstik fra European Media Partner).
Martin Nielsen, Driftschef, Gert Nielsen A/SDriftschef, Gert Nielsen A/S
Gert Nielsen
Book en uforpligtende snak med en IT-forretningskonsulent