
Rådgivning
Hvor giver AI mest værdi hos jer? Hvilke værktøjer skal I vælge? Og hvordan får I medarbejdere, ledelse og organisation med?
NORRIQ hjælper jer med at træffe beslutningerne og omsætte dem til handling. Vi tager udgangspunkt i jeres forretning, opgaver og ambitioner – uanset om I skal finde de første relevante anvendelser eller skabe retning og struktur i en indsats, der allerede er i gang.
Skal vi tale om jeres muligheder med AI?
Efterlad dine oplysninger, så kontakter vi dig til en uforpligtende samtale om jeres situation, spørgsmål og behov. Sammen afklarer vi, om og hvordan NORRIQ kan hjælpe jer videre.
AI rejser forskellige spørgsmål på tværs af virksomheden. Ledelsen skal prioritere investeringer og sætte retning. IT skal forholde sig til værktøjer, data og adgang. Medarbejderne skal finde ud af, hvordan AI kan hjælpe i deres konkrete arbejde.
Vi hjælper jer med at skabe sammenhæng mellem de strategiske beslutninger og den daglige anvendelse. Rådgivningen kan omfatte et afgrænset behov eller et bredere forløb, hvor vi arbejder med flere områder.
Sammen afklarer vi, hvor I står, hvad I vil opnå, og hvilken indsats der passer til jer.
Vi hjælper jer med at vurdere jeres udgangspunkt og sætte en retning for arbejdet med AI. Gennem sparring med ledelse og bestyrelse afklarer vi ambitionsniveau, muligheder og de spørgsmål, I skal stille til organisationen.
Sammen prioriterer vi relevante anvendelser ud fra forventet værdi, gennemførlighed og de forudsætninger, der skal være på plads. I får et beslutningsgrundlag og en plan med business case, så I kan tage stilling til investeringer, ansvar og rækkefølge – og følge op på, om indsatsen skaber den ønskede værdi.
Hvilke data må medarbejderne bruge? Hvilke værktøjer er godkendt? Og hvem har ansvaret for beslutninger og opfølgning?
Vi hjælper jer med at omsætte spørgsmålene til tydelige retningslinjer, roller og ansvar. Vi tager også fat på, hvilken betydning GDPR og EU AI Act har for jeres anvendelse af AI, og hvilke forhold I skal have afklaret.
Målet er rammer, som både ledelse og medarbejdere kan bruge i praksis.
Med vores metode gennemgår vi opgaver og arbejdsgange i eksempelvis økonomi, salg, produktion og administration.
Sammen med de relevante medarbejdere undersøger vi, hvor gentagelser, informationssøgning og manuelle processer tager tid, og hvor AI kan bidrage til bedre kvalitet eller et stærkere beslutningsgrundlag.
I får et konkret overblik over mulighederne og hjælp til at prioritere de mest relevante næste skridt.
Copilot, ChatGPT eller Claude? Valget afhænger af, hvilke opgaver I vil løse, hvilke systemer I bruger, og hvilke krav I har til data og adgang.
Vi hjælper jer med at vurdere mulighederne og afklare, hvilke medarbejdere der har brug for hvilke værktøjer. Det giver et bedre grundlag for at investere i licenser, som bliver brugt og understøtter jeres behov.
Vi hjælper med at udvikle de kompetencer, der skal til for at bruge AI i hverdagen. Indhold og niveau tilpasses målgruppen – fra medarbejdere og ledere til specialister.
Undervisningen tager udgangspunkt i relevante opgaver og kombinerer praktisk anvendelse med forståelse for kvalitet, ansvar og virksomhedens rammer for AI.
Vi hjælper jer med at fastholde anvendelsen og følge op på resultaterne. Det kan omfatte interne AI-champions, erfaringsdeling og en struktur for at måle gevinster og justere indsatsen.
På den måde får I et grundlag for at bygge videre på det, der virker, og håndtere de barrierer, der opstår undervejs.
AI-rådgivningen tilrettelægges efter jeres situation. Måske har I brug for sparring om en konkret beslutning. Måske skal I samle eksisterende initiativer i en fælles plan eller finde ud af, hvor I skal begynde.
Vi starter med at afklare jeres behov og aftaler derefter indhold, omfang og pris. I behøver ikke have en færdig projektbeskrivelse for at tage den første samtale.
Udfyld formularen øverst på siden, så kontakter vi dig helt uforpligtende.