De nye regler handler kort fortalt om, at brugere i nogle tilfælde skal informeres om, at de interagerer med AI-genereret indhold.
Hvad det betyder for en webshop?
Helt konkret træder følgende regler i kraft:
Chatbots: Ved brug af AI chatbots, skal kunder tydeligt informeres om, at de kommunikerer med en AI-model - og ikke et menneske - med mindre det allerede er tydeligt i den givne kontekst.
AI-genereret indhold: AI-genereret tekst, billeder, lyd eller video skal markeres i et format, så en computer kan identificere, at indholdet er AI-genereret. Ansvaret for at overholde dette ligger dog primært hos leverandøren af modellen, som f.eks. OpenAI eller Anthropic.
Deepfakes: AI-genererede billeder, lydfiler eller videoer, der falder under betegnelsen ”deepfake”, skal markeres tydeligt. Almindelige AI-genererede produktbilleder vil normalt ikke falde ind under denne kategori.
Hvad I skal gøre?
Hvis I bruger AI til at generere produktbilleder eller beskrivelser, behøver I som udgangspunkt ikke selv at tilføje en synlig markering. Indholdet skal dog stadig være maskinlæsbart markeret som AI-genereret, og selvom det ansvar ligger hos jeres AI-leverandør, er det en god idé at tjekke, at leverandøren overholder dette. For AI-værktøjer, der allerede er på markedet, har leverandører frem til december 2026 til at implementere dette.
Hvis I genererer AI-indhold i PIM
AI-indhold, der genereres i PIM, og derefter bliver flyttet over i webshoppen risikerer at miste de mærkater, der gør indholdet maskinlæsbart som AI-genereret. Jeres leverandør har kun pligt til at gøre markeringen robust i det omfang, det er teknisk muligt. Det er ikke leverandørens ansvar at sikre, at markeringen fortsætter under jeres efterfølgende behandling af indholdet. Så længe der er tale om almindelige produktbeskrivelser, og ikke deepfakes eller indhold, der oplyser om emner af bredere samfundsmæssig betydning, er markeringen dog ikke en pligt.
Ved overtrædelser af reglerne udspecificeret i den nye forordning, risikerer virksomheder der gør brug af AI-genereret indhold i værste fald en bøde på op til 15.000.000 euro, eller 3% af den samlede globale omsætning, hvad end der er højest.
Med andre ord, er det vigtigt at forholde sig de nye regler.
Hvis I bruger jeres PIM-system til at skabe AI-genereret indhold, og gerne vil sikre, at I ikke er i strid med den nye lovgivning, er I altid velkomne til at tage fat i en af vores konsulenter.





