PIM er et godt eksempel på netop dette. Mange er glade for de grundlæggende funktioner i deres PIM-system, men det fulde potentiale strækker sig langt ud over det basale. Når en virksomhed virkelig udnytter alle mulighederne i deres PIM-løsning, får de en kæmpe fordel, når det kommer til effektivitet, konsistens og kommunikation på tværs af markeder. Og det er ofte her digitaliseringen begynder at kunne ses på bundlinjen.
Men hvordan gør man så? En af måderne man kan løfte sit PIM-setup på, er ved at lade PIM-løsningen håndtere marketingtekster og oversættelser. Lad os se nærmere på hvordan.
Automatiserede marketingtekster og oversættelser
Forestil dig at kunne generere gode marketingtekster uden at bruge timer på at finpudse hver enkelt sætning. Det er faktisk lige præcis, hvad I kan. PIM kan bruge AI-løsninger til automatisk at producere tekster, der er tilpasset tonen i jeres virksomhed. I kan nemlig definere elementer som tone, længde og data, og lade systemet klare resten. Det betyder, at I kan levere pålidelige og ensartede budskaber til jeres kunder, med et minimum af manuelle kræfter.
Når det kommer til oversættelser, kan DeepL hjælpe. Ved at integrere DeepL med jeres PIM-løsning kan I hurtigt og nem oversætte indhold til alle de sprog, I har brug for. Samtidig kan DeepL’s Glossary-funktion sikre, at oversættelser bibeholder de vigtige nuancer og specifikke termer på tværs af sprog.
I PIM kan I herefter opsætte workflows, der sikrer, at det rigtige team altid gennemgår og godkender oversættelserne inden, de distribueres. På den måde bliver kommunikationen ikke kun hurtig, men også nøjagtig.
Samlet set er automatiserede marketingtekster et godt eksempel på, hvordan man får realiseret det fulde potentiale af sine digitale løsninger.
Klar til produktpas (DPP)
Et andet godt eksempel på hvordan man kan løfte sit PIM-setup er ved at forberede sig på EU’s digitale produktpas (DPP).
Et produktpas er et digitalt dokument, der indeholder detaljerede oplysninger om et produkt, som fx materialer, miljøpåvirkning, produktionsmetoder, reparation og genanvendelse. På den måde kan man spore et produkts livscyklus og øge gennemsigtigheden omkring dets bæredygtighed. Initiativet er en del af EU's strategi for at fremme en cirkulær økonomi, og forventes at blive et lovkrav for mange produktkategorier over de næste par år.
Ved hjælp af enkle teknologier som fx QR-koder giver produktpasset både kunder og partnere nem adgang til opdaterede produktinformationer, hvilket styrker tilliden og forbedrer kundeloyaliteten. PIM-systemet kan her fungere som en stærk platform til at centralisere og organisere de forskellige informationer effektivt, samt til at sikre høj datakvalitet der lever op til de stigende krav.
Bygget rigtigt op, bliver produktpasset dermed ikke bare et reguleringskrav, men en mulighed for at forbedre datakvaliteten, optimere ressourceanvendelsen og styrke virksomhedens konkurrencedygtighed på et oplyst grundlag.
At forberede sig på produktpasset er derfor et vigtigt skridt imod fremtidens måde at drive virksomhed på, og vil sikre jer et solidt forspring.
Mulighederne er mange
At få det fulde udbytte af en PIM-løsning kræver, at virksomheder aktivt udnytter de mange funktioner og integrationer, systemet tilbyder. For eksempel kan detailhandlere bruge PIM til at sikre, at produktinformation er konsistent på tværs af alle salgskanaler, hvad enten det er online, i apps eller i fysiske butikker. Det kan inkludere dynamisk opdatering af priser og inaktive varer, automatisk oprettelse af kataloger og marketingtekster, eller ved at opbygge interne processer mellem forskellige afdelinger for at sikre høj datakvalitet.
Mulighederne er mange. Og PIM er ofte en vigtigere del af it-arkitekturen, end man lige tror. Så husk at spørge jer selv, om I får alt det ud af jeres PIM-løsning, I kan?
Interesseret i at høre mere?
Vi har hjulpet flere danske virksomheder med at få det fulde udbytte af deres PIM-løsning, og vi er altid klar på en snak om PIM.





