NORRIQ
  • Data & AI
  • AI

Succes med Copilot handler (næsten) ikke om teknologi

Få teknologier har udviklet sig så meget og så hurtigt som AI. Alligevel oplever mange virksomheder udfordringer med at få realiseret det store potentiale i praksis.

Succes med Copilot handler (næsten) ikke om teknologi - NORRIQ

Et godt eksempel er Copilot, der jo teknologisk repræsenterer en fundamental gamechanger for de fleste virksomheder. Men mange oplever, at gevinsterne udebliver, og at de ”ikke rigtig kan få det til at virke”.

I denne artikel ser vi nærmere på, hvad der typisk går galt, og hvad der skal til for at få succes med Copilot.

Konteksten gør en forskel

Mange virksomheder går ind i AI-arbejdet med store ambitioner. Men de opererer samtidig i en hverdag præget af komplekse systemlandskaber og fragmenterede processer, og derfor kan det være svært at skabe et samlet billede af, hvor Copilot skal bruges, og hvordan teknologien passer ind i de eksisterende arbejdsgange.

I sådan en kontekst bliver Copilot-implementeringen let uensartet. Enkelte medarbejdere prøver værktøjet, andre kommer aldrig i gang, og uden en fælles praksis forsvinder brugen typisk efter de første uger. Resultatet er en oplevelse af, at Copilot ikke gør den store forskel.

Når Copilot bliver implementeret uden fælles retning, ender teknologien nemlig ofte som et forstyrrende element, der stjæler tid i stedet for at spare den.

Typiske konsekvenser er:

  • At brugen falder markant efter de første uger
  • At output bliver forskelligt fra medarbejder til medarbejder
  • At usikkerheden omkring “do’s and don’ts” bremser adoptionen
  • At ledelsen ikke kan måle reel effekt

Alt dette handler imidlertid ikke om teknologi, men om at organisationerne aldrig fik skabt de rammer, der gør det enkelt og trygt at arbejde med AI.

Med andre ord er det altså ikke Copilot, der fejler. Det er nok snarere organisationerne, der ikke er klar. De virksomheder, der lykkedes, gør det let for medarbejderne at tage AI i brug. Ikke ved at forenkle alt, men ved at skabe de strukturer, der gør AI til en naturlig del af arbejdet.

Når Copilot bruges rigtigt

Først når organisationerne er afklarede og arbejder efter fælles spilleregler, bliver Copilot en reel støtte i hverdagen. Medarbejdere bruger værktøjet som del af deres opgave-flow og oplever at kunne arbejde mere effektivt.

Det viser sig fx ved at:

  • Opgaver får mere fremdrift, fordi Copilot hjælper med at strukturere og opsummere
  • Information bliver samlet og formidlet ens på tværs af teams

Den optimale organisering gør det let for alle at forstå, hvornår og hvordan Copilot skaber værdi, og det der gør AI skalerbar i praksis.

Adfærd før teknologi

På tværs af mange Copilot‑implementeringer er det vores erfaring, at de organisationer, der lykkes, ikke nødvendigvis har de bedste datasæt eller de mest modne processer. Derimod har de klare forventninger til, hvornår og hvordan Copilot bruges bedst muligt. Deres ledere går også foran og bruger Copilot tydeligt.

Forandringen sker i adfærden. Teknologien er kun en del af løsningen.

Derfor er det også denne type organisationer, der hurtigst bliver klar til agent‑æraen, hvor Copilot går fra at assistere til at handle på tværs af systemer. Og her ligger en af de konkurrencemæssige forskelle, vi vil se tydeligst i 2026. Copilot i 2026 er nemlig ikke blot en effektiv assistent. Det er begyndelsen på en ny måde at organisere arbejde på. Men også i denne sammenhæng vil det kun være de virksomheder, der arbejder strategisk og adfærdsorienteret, der får adgang til det fulde potentiale.

Succes med Copilot er derfor ikke kun et spørgsmål om AI og ny teknologi. Det handler om mennesker og organisationer – og om at få adfærd, processer og værktøjer til at spille sammen.

Andre spændende artikler

  • AI
  • ERP
  • Business Central/NAV

Tænk hvis jeres ERP-system bare løste opgaverne selv?

Bliv klogere på hvordan AI og agenter i Business Central kan automatisere dine rutineopgaver og frigøre tid til det, der kræver menneskelig vurdering.

Tænk hvis jeres ERP-system bare løste opgaverne selv?
  • AI
  • eCommerce

Styrk din B2B webshop med AI

Vil I øge jeres B2B webshop-salg? AI kan være løsningen. Se de 7 største fordele ved at bruge AI i jeres B2B-webshop.

Styrk din B2B webshop med AI - NORRIQ
  • Nyheder
  • Digitalisering
  • AI

Ny rapport: Fire ud af 10 SMV’er ved ikke, hvad der bremser deres digitalisering

Digitalisering og AI står højt på dagsordenen i danske små og mellemstore virksomheder. Men en ny undersøgelse fra NORRIQ viser, at næsten halvdelen m...

Ny rapport: Fire ud af 10 SMV’er ved ikke, hvad der bremser deres digitalisering
  • Nyheder
  • Data & AI
  • Digitalisering
  • AI

Ny enhed i NORRIQ skal gøre AI tilgængeligt for SMV’er

AI-teknologi udgør så stort et kvantespring for måden at drive virksomhed på, at mange mindre og mellemstore virksomheder har svært ved at komme i gan...

Ny enhed i NORRIQ skal gøre AI tilgængeligt for SMV’er